Virksomhedsbesøg i Juridisk Finansklub giver dig mulighed for at besøge spændende arbejdsgivere, herunder advokat- og konsulenthuse. Besøgene giver dig indblik i arbejdspladsen samt muligheden for at møde ansatte og få præsenteret fagligt indhold.
Cases er heldags- eller flerdagsaktiviteter, hvor du som deltager fordyber dig i et konkret emne. Her arbejdes der med praksisnære udfordringer og analyseres komplekse problemstillinger. Blandt de mest populære cases findes Private Equity-dagen, som afholdes i samarbejde med Plesner, samt vores Masterclass i M&A, der arrangeres i samarbejde med DLA Piper.
JF Community er vores sociale gren, hvor fokus udelukkende er på det sociale og den gode stemning. Her er de faglige elementer sat til side, og events inkluderer blandt andet sociale runs og en række andre hyggelige arrangementer.